Udfordringerne med tomme søer og gaspustere var store for et år siden på Ødum Engholm ved Hadsten. Et forsøg i besætningen med tang fra de norske fjorde har imidlertid vist sig som problemløser.

Side om side ligger de 14 ens grise ved hver enkelt so, når man går gennem farestalden på Ødum Engholm i Ødum ved Hadsten. Her er der ingen tvivl om, at søerne malker og trives, men sådan var det ifølge Henrik Steen Pedersen ikke for et år siden.

Henrik Steen Pedersen er driftsleder for de to sobesætninger, Ødum Engholm med 900 søer og Langskov med 600 søer, samt de fire klimastalde, der yderligere er beliggende på fire andre sites. Der er tale om en produktion, der hele vejen rundt er ren Blå SPF, hvor alle smågrise sælges ved 30 kilo og drives med hjælp fra 9-10 medarbejdere.

Tang til søer
På Ødum Engholm har man allerede for flere år tilbage været åben overfor at eksperimentere med tang hos smågrisene, og med succes er der anvendt Tangmix fra Jorenku mod fravænningsdiarré igennem fire år.

Da agronom Poul Erik Nielsen, Skødstrup, der har beskæftiget sig med tang siden 1990’erne imidlertid hørte om et forsøg, udført af forskere ved Miyazaki Universitet i Japan, hvor de supplerede sofoderet med 30 gram tangmel dagligt fra dag 85 i drægtigheden til fravænning og derved opnåede de flere levendefødte pr. kuld, kontaktede han driftslederen på Ødum Engholm.

– Jeg kontaktede Henrik Steen Pedersen og præsenterede ham for de japanske resultater. Det blev derefter besluttet, at det også skulle afprøves i besætningen på Ødum Engholm, fortæller Poul Erik Nielsen.

Tildelingen af Tangmix til soholdet på Ødum Engholm blev påbegyndt den 3. juli 2018, og af praktiske grunde bliver tangtilskuddet tilsat i blandekarret og dermed tildelt alle søer i besætningen – både drægtige og diegivende – i en mængde, så det nogenlunde svarer til 30 gram pr. so.

– Vi bruger så godt nok en halv gang mere end anbefalet, men det er ikke til at håndtere for os, hvis vi skal rundt med en ske til alle søer, påpeger driftslederen.

Problemknuser
Men selvom tilsætningen af Tangmix hos Ødum Engholm betyder en omkostning på 200 kroner pr. årsso, så er de penge for længst hentet ind med den gevinst i produktionsresultaterne, som der til gengæld er opnået.

– Alle tal er stort set forbedret i det halve år, der er gået. Og det er tilmeld i en periode der inkluderer en ekstremt varm sommer, lyder det fra Henrik Steen Pedersen, der påpeger, at der gik et par måneder, før de for alvor begyndte at se forskellene.

Driftslederens teori er, at det er mavesundheden hos søerne, der bliver bedre og kommer i balance. De første fysiske tegn, på at tildelingen af tang er påbegyndt, er, at møget ændrer sig i farven – det bliver mørkere. Men et andet tegn på at det er i tarmsystemet, at effekten slog igennem hos søerne, var det fald i antallet af gaspustere forårsaget af clostridium novyi, som der blev set.

– Vi havde mange gaspustere og tomme søer, og det giver mange spildfoderdage, på peger driftslederen, der for andet kvartal 2018 kan fremvise flere utilfredsstillende resultater, mens besætningen siden på rekordtid har rejst sig, og antallet af gaspustere stort set er elimineret.

Resultater der rykker
Tallene i effektivitetskontrollen før og efter tilsætning af tang taler for sig selv, og driftslederen kan liste flere positive erfaringer op.

– Det at spildfoderdagene er gået så voldsomt ned – det er jo en succes i sig selv, påpeger Henrik Steen Pedersen og ser på tallet, der i andet kvartal 2018 lå på 27 og nu ligger på 11.

Af øvrige forbedringer i reproduktionen kan nævnes en omløberprocent, der er flyttet fra 13,1 til 5,7, samt en faringsprocent der nu ligger på 85,4 mod 76,1 i 2. kvartal 2018.

Desuden oplever Henrik Steen Pedersen, at søerne malker bedre, så det er større og pænere gris, der fravænnes, hvor netop antallet af fravænnede pr. årsso i samme periode er steget fra 30,9 til 35,2.

Antallet af levendefødte pr. kuld er ligeledes steget, præcis som i det japanske forsøg. Her er antallet flyttet fra 16,3 til 17,2, mens antallet af dødfødte pr. kuld er faldet fra 2,1 til 1,8.

Ingen hokus pokus
På Ødum Engholm kører de med en helt traditionel blanding med byg, hvede og sojaskrå. Der anvendes ingen andre former for tilsætning til søer og smågrise, og når det kommer til behandlinger, er man fortaler for at anvende mange vacciner og har aldrig haft et højt forbrug af antibiotika.

– Vi har heller ingen malkeanlæg, tilføjer Henrik Steen Pedersen, der vurderer, at det er en investering, der både kræver meget arbejde og er en stor omkostning.

På Ødum Engholm er medarbejderne af fire forskellige nationaliteter, så det handler om at have enkle retningslinjer for at undgå misforståelser.

– Vi har en skabelon for alle opgaver, og det hele holdes så simpelt som muligt, så det bliver gjort så ens som muligt, lyder det fra driftslederen, der flere gange understreger, at det handler om at passe søerne, så søerne kan passe grisene.

– Jo bedre soen malker, jo flere grise får hun også næste gang.

Kilde: Effektivt Landbrug d. 21. maj 2019