Anslået læsetid: 2 Minutter

Forbedret konsistens og gode desinficerende egenskaber gør sårsalve attraktiv hos mange forskellige dyregrupper.

Ny sårsalve effektiv mod ringorm og muk
Vi har taget de gode desinficerende egenskaber fra vores velkendte produkt Staldren og lavet til en salve, forklarer salgschef Jamil Al-Shiekhly.

Jorenku A/S, der sidste år kunne fejre 30-års jubilæum, har lanceret en ny effektiv sårhelende salve »Staldren Salve«.

“Vi har udviklet en ny desinficerende og udtørrende salve til hudreparation og sårheling”, fortæller salgschef hos Jorenku A/S Jamil Al-Shiekhly og tilføjer:

“Vi har især fra heste-folk fået mange forespørgsler på vores tidligere produkt muksalve. Samtidig har vi hørt fra markedet, at det er svært at finde en pasta, som er nem at smøre ud”.

Jorenku satte sig derfor for at udvikle en ny og forbedret udgave, som kan bruges til såvel grise, kvæg, får, heste som hunde og katte.

Gode egenskaber er ført videre

“Vi har taget de gode desinficerende egenskaber fra vores velkendte produkt Staldren og lavet til en salve”, forklarer Jamil Al-Shiekhly.

Med de gode egenskaber fra Staldren er salven, udover at være desinficerende og udtørrende, også ammoniakbindende og holder fluer væk. Alt sammen egenskaber som, ifølge producenten, er med til at forebygge bakterieinfektioner i sår og rifter.

Salven har fået en flydende konsistens, som gør den nemmere at smøre på direkte på såret.

“Når salven så får luft, tørrer den ud og danner en skorpe. På den måde opnås effektiv sårheling med gavnlig effekt på blandt andet ringorm. Hos heste ses yderligere en god effekt på muk”, uddyber Jamil Al-Shiekhly og understreger, at testresultater viser, at der opnås synlige resultater på kort tid.

Kilde: effektivtlandbrug.landbrugnet.dk d. 15. januar 2022