Bekæmpelse af blodmider er tilsyneladende en opgave uden ende i mange typer af ægproduktionssystemer. Blodmider udgør et problem for hønernes velbefindende og en risiko for smitteoverførsel, og løbende overvågning og bekæmpelse tilrådes.

Bekæmpelse af blodmider hos æglægger
Æglægger har problemer med bekæmpelse af blodmider

Der er mange forskellige måder at angribe miderne på. Da de tilbringer størstedelen af deres liv i revner og sprækker i anlægget, og da de er afhængige af et varmt og fugtigt miljø, forekommer det logisk at sætte ind her. Spindelvæv og støv beskytter miderne, derfor bør det fjernes.

En del ægproducenter udspreder pulver, enten silikater i form af f.eks. Hexamid eller ren siliciumoxid, som består af skarpe krystaller, der angiveligt skærer midernes kitinskjold i stykker, eller der anvendes kalkbaserede midler som hydratkalk, Stalosan eller Staldren.

Staldren

Sidstnævnte forekommer særligt interessant, fordi pulveret er pH-neutralt (pH 5,5) og virker udtørrende på miljø og mider uden at udtørre hud og slimhinder hos høner og mennesker. Staldren består af et specialudviklet calciumkarbonat fra Faxe Kalk tilsat forskellige aktive stoffer samt desinfektionsmidlet Halamid, som importeres af firmaet J. N. Jorenku. Under forsøg i laboratoriet inaktiveres en mide hurtigt, når den anbringes i pulveret, idet miden bliver dehydreret i løbet af nogle få minutter.

I et stort buranlæg, hvor der var mange blodmider, spredte vi et lag Staldren over hele anlægget i tom-gangsperioden, inden hønnikerne blev sat ind. Det støvede meget, og støvet lagde sig i et fint, lyserødt lag over hele anlægget. Ca. 6 uger efter måtte vi konstatere, at der stadig var nogle blodmider i anlægget, men tilsyneladende var de begrænset til sprækker og områder, hvor pulveret ikke var trængt ind. Hos en anden ægproducent fik vi demonstreret spredning af Staldren med en motordrevet rygspreder, der sender en fin tåge af pulver rundt i anlægget. Proceduren bliver gennemført med jævne mellemrum med høner i stalden, i mørke og med pandelampe, uden at det giver anledning til større uro blandt hønerne. Denne metode bliver nu afprøvet som supplerende indsats i det førstnævnte anlæg. Samtidig tilsættes Staldren til strøelsesmaterialet i sandbadet.

Efter tre uger var blodmiderne stadig til stede, men kun synlige på små plastikclips i nærheden af siddepindene. Vi følger op på udviklingen året ud.

Projektet vedrørende bekæmpelse af blodmider er sponsoreret af Fjerkræafgiftsfonden, og firmaet J. N. Jorenku har bidraget med ressourcer til at gennemføre afprøvning af Staldren som midebekæmpelse.

Kilde: FjerkræNyt nr. 19, december 2013