Flydende økologisk melasse er et energiholdigt sukkerstof, der kan bruges til at øge foderrationens energiindhold samtidig med, at det binder støv og foderpartikler.
Fordele ved produktet
Det har et højt indhold af letfordøjelig energi, og hvis det blandes i drikkevandet, kan det bidrage til øget velsmag, ligesom det udligner smagsforskelle i drikkevand fra forskellige kilder.
Rent eller fortyndet kan det ligeledes hældes over foderet og virke appetitvækkende på dyr, der er trætte af deres foder. Anvendt i moderate mængder giver det en gavnlig virkning på diæten.
Melassen er en god smagsgiver og hos heste vil det fx kunne hjælpe føl i gang med ‘fast føde’, eller hjælpe heste med nedsat ædelyst, idet melasse virker appetitvækkende.
Specifikation
Produktet er flydende og mørkebrun i farven og skal gives sammen med havre og hø.
Produktet leveres i dunke med 15 kg og IBC palletanke med 1.200 kg.