Anslået læsetid: 2 Minutter

Jorenku A/S så et stort potentiale på flydende tilskudsfoder i 2017 og 2018. Investeringer i Dan-Liq og MT LiqTek dengang har nu båret frugt, og man har tidoblet sin omsætning af flydende tilskudsfoder. Dermed indfrier Jorenku potentiale på flydende tilskudsfoder.

Jorenku indfrier potentiale på flydende tilskudsfoder
Den Tappernøje-baserede desinfektionsproducent Jorenku A/S har tidoblet sin omsætning på flydende tilskudsfoder.

Den sydsjællandske desinfektionsproducent Jorenku A/S har tidoblet sin omsætning på flydende tilskudsfoder på det nordeuropæiske marked.

Det sker, efter den Tappernøjebaserede virksomhed opkøbte Dan-Liq i 2017 og MT LiqTek i 2018, da man så et stort potentiale i de to virksomheder. Det potentiale har man nu fået indfriet, forklarer Johnni Pedersen, adm. direktør og grundlægger af Jorenku, i en pressemeddelelse.

“Da vi i sin tid besluttede at udvide sortimentet ud over Staldren®, så vi et klart potentiale i at tilbyde tilskudsfoder som en naturlig del af vores produktportefølje. På den måde kunne vi gøre det attraktivt for landmændene at samle flere produktgrupper hos én leverandør”, siger han.

Jamil Kure Al-Shiekhly, salgschef og medejer af Jorenku, uddyber over for Effektivt Landbrug, hvordan man er lykkedes med at sikre den store vækst i omsætningen på flydende fodertilskud:

“For det første var der en beskeden millionomsætning, da vi overtog. Den store vækst skyldes, at vi har fundet råvarer direkte ved leverandøren, som f.eks. i Asien. Det har gjort, at vi kunne være med på prisen og dermed løfte omsætningen”, siger han og tilføjer. “Ligesom vi også har haft vores store forhandlernetværk”.

Læs hele artiklen hos Effektivt Landbrug, 15. oktober 2025, side 12