Anslået læsetid: 3 Minutter
Når køerne tilbringer mere tid på stald, bliver efteråret et naturligt tidspunkt at se rutinerne for god hygiejne grundigt efter. Fra tørre sengebåse til rengøring af malkeanlæg og desinfektion – de forskellige opgaver kræver forskellige produkter. Så det store spørgsmål den kommen de tid bliver: er stalden klar til vinter?
En god hygiejneindsats begynder allerede dér, hvor køerne opholder sig hver dag. Fugtige områder giver gode betingelser for bakterier og svampe, og derfor er det vigtigt at holde sengebåse og kælvningsbokse så tørre og rene som muligt.

Hold fugten nede i sengebåsen
Staldren® er et tørhygiejnemiddel i pulverform, som absorberer fugt, binder ammoniak og reducerer niveauet af bakterier og svampesporer i staldmiljøet. Samtidig er produktet pH-neutralt og fosfatfrit og dermed skånsomt over for både dyr og inventar.
Til kvæg kan Staldren® bl.a. anvendes i sengebåse, dybstrøelsesstalde, kælvningsbokse og kalvebokse. I sengebåsen er det især de fugtige områder, der er relevante at have fokus på.
Til økologiske besætninger findes Staldren® Green, som kan anvendes i økologisk husdyrproduktion.
Rengøring før desinfektion
Tørhygiejnen er én del af arbejdet. En anden er den grundige rengøring af blandt andet malkeudstyret. Her er Alka-Liq et stærkt alkalisk rengøringsmiddel med klor og smudsopløsende egenskaber. Det er bl.a. beregnet til varm vask af rørmalkeanlæg og gårdkøletanke.
Grundig rengøring er samtidig vigtig, før der desinficeres. Hvis skidt og organisk materiale ikke fjernes først, kan det reducere effekten af desinfektionen.
Når der skal desinficeres
Oxi-Liq er et surt, oxiderende desinfektionsmiddel til bl.a. overflader, udstyr og vandsystemer. Det virker også ved lave temperaturer, hvilket kan være en fordel i vinterhalvåret.
Halamid® kan bruges bredt til desinfektion i kvægbruget – bl.a. i selve stalden, på udstyr, i støvlebade og til malkeudstyr.
God hygiejne kræver flere trin
God staldhygiejne handler om at kombinere den løbende tørhygiejne med grundig rengøring og desinfektion. Det giver mulighed for at arbejde med hygiejnen hele vejen rundt – fra sengebåsen til stald og udstyr.
Læs mere om Jorenkus produkter til staldhygiejne, rengøring og desinfektion i kvægbruget.